APM Terminals med i opløb til ny terminal i Vancouver

 

APM Terminals er med i opløbet til at planlægge, finansiere, etablere og drive den kommende Terminal 2 i Vancouver, som havnemyndighederne i Vancouver har i udbud. APM Terminals er sammen med SNC-Lavalin Inc. blandt de i alt fire havneoperatører, som valget nu står mellem, skriver avisen The Vancouver Sun.

 

Det ventes at tage otte måneder at vælge partner til terminalen, som vil øge kapaciteten i Deltaport med 2 mio. teu (20 fods containerenhed).

 

- Vancouver Port Authority (VPA) er meget tilfredse med de højkalibre selskaber, der har udtrykt interesse i Terminal 2 projektet. De udvalgte kandidater er fire af top-terminaloperatørerne i verden, hedder det i en meddelelse fra Gordon Houston, som er administrerende direktør for VPA.

 

De øvrige operatører er DP World Investments, Hutchison Ports Development og PSA Americas.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )