Analytiker: Acceptabelt, ikke prangende regnskab

Halvårsregnskabet fra A.P. Møller-Mærsk, der indeholdt en opjustering af forventningerne til helårsresultatet, er ikke imponerende.

- Min holdning er, at det er et acceptabelt resultat uden, at det er prangende. Jeg synes, det er en dårlig indtjeningssammensætning. Som jeg havde frygtet. Så det er bare blevet bekræftet, siger Stephen Rammer, senioraktieanalytiker hos Alm. Brand Henton til RB-Børsen.

Han refererer til de engangsindtægter på salg af skibe på 3,5 mia. kr., som bærer en stor del af det positive resultat på bundlinjen. Men heller ikke på olie-området ser det pænere ud, vurderer Stephen Rammer:

- Højere produktions- og efterforskningsomkostninger og højere skatter i både Algeriet og Qatar tager altså også lidt af momentum ud af væksten der. Det er lidt svært at se frem der, siger han.

(RB-Børsen)