Amerikansk detailselskab står til gevaldigt kurshop

Aktien i det amerikanske detailhandelsselskab J.C. Penney står til et pænt kursløft fra åbningen af aktiehandlen på Wall Street onsdag.

Foto: SPENCER PLATT

Baggrunden er opløftende salgstal for tredje kvartal, hvor selskabets sammenlignelige salg, ifølge investorsitet Seeking Alpha, er steget 6,4 pct. i forhold til samme periode sidste år.

Udviklingen i bruttomargin og indtjening har samtidig overgået selskabets egne forventninger, forlyder det.

Selskabet kommer med resultater for tredje kvartal 13. november.

I det amerikanske formarked er aktien i J.C. Penney onsdag steget 8,3 pct. til 9,40 dollar.