Ambu-aktien falder oven på shorting-historie

Den danske medicovirksomhed Ambu falder onsdag morgen på børsen med 2,5 pct. til 279 kr., hvilket følger efter en artikel i Finans om, at firmaet fra Ballerup er havnet i et uønsket søgelys.

CEO Lars Marcher fra AMBU Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Det skyldes det uafhængige London-baserede analysefirma The Analyst, der i en rapport anbefaler investorer at sætte deres penge på et kursfald på op mod 30 pct.

The Analyst lever af at udpege selskaber, som efter firmaets opfattelse handles alt for dyrt eller billigt, og ifølge erhvervsmediet Finans har en stribe investorer anført af hedgefondene Parvus og Bodenholm allerede satset på et kursfald.

Danske Banks analytiker Thomas Bowers og Ambu selv er uenige i analysen.