Amagerbanken frikendt for erstatningsansvar

Amagerbankens ledelse syltede ikke bankens konkurs og skal derfor ikke betale erstatning til aktionær, fastslår Sø- og Handelsretten. En større erstatningssag fra flere end 2.000 aktionærer venter staten senere i år.

Amagerbanken-aktionær Jens Hintze fik onsdag i Sø- og Handelsretten afslag på sit krav om erstatning for et tab på køb af bankens aktier få dage før, den ?kastede håndklædet i ringen. Senere på året står 2.000 af bankens aktionærer bag en anden erstatningssag. Billedet er fra Amagerbankens ekstraordinære generalforsamling i Tappehallerne på Vesterbro i november 2009. Arkivfoto: Christian Als Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Amagerbanken 6. februar 2011 krakkede, havde ledelsen blot tre dage inden læst skriften på væggen, og derfor skal boet efter banken ikke betale erstatning til Amagerbanken-aktionæren Jens Hintze.

Det afgjorde Sø- og Handelsretten onsdag i den første erstatningssag i kølvandet på Amagerbankens konkurs. Aktionæren Jens Hintze havde ellers søgt erstatning for sit tab på 127.659 kroner, da han mener, at Amagerbankens ledelse burde have oplyst offentligheden tidligere om Amagerbankens store økonomiske problemer, men ledelsen har altså ikke gjort noget forkert på dette punkt, fastslog Sø- og Handelsretten.

Det var et langt og dramatisk forløb op til Amagerbankens konkurs. Da finanskrisen begyndte sit indtog i Danmark i 2008, gik det hårdt ud over banker som Roskilde Bank og Amagerbanken, der var kraftigt eksponeret mod ejendomsmarkedet.

Mange af de ejendomme, som Amagerbanken havde pant i, var bogført til alt for høje værdier, og derfor blev Amagerbanken allerede i 2009 truet på livet, da Finanstil-synet stillede krav om store nedskrivninger. En kapitalforhøjelse på omkring 750 millioner kroner i begyndelsen af 2010 hjalp dog til at holde banken ovenvande, men allerede senere samme år måtte Amagerbanken på ny ud og skaffe 750 millioner kroner, hvilket var et krav fra staten for at stille en statsgaranti på 13,5 milliarder kroner.

I september 2010 skød aktionærerne 898 millioner kroner i Amagerbanken, og dramaet fortsatte i november, hvor storaktionæren Karsten Ree på en ekstraordinær generalforsamling på grund af mistillid væltede formanden N.E. Nielsen, og samtidig forlod den administrerende direktør Jørgen Brændstrup samt en række bestyrelsesmedlemmer deres poster.

Den nye ledelse med Niels Heering som formand og Steen Hove som administerende direktør gik i gang med at få styr på bankens økonomiske forhold, men søndag 6. februar 2011 måtte de kaste håndklædet i ringen, da de konstaterede behov for yderligere nedskrivninger på tre milliarder kroner.

Tabte investering efter fem dage

Blot fem dage tidligere havde Jens Hintze købt aktier i banken for 127.659 kroner. Aktier, der blev værdiløse ved krakket. Jens Hintze mener, at han købte aktierne under falske forudsætninger, da banken – ifølge Jens Hintze – ikke havde orienteret offentligheden tilstrækkeligt om de økonomiske problemer, og derfor ville han have erstatning for det tabte beløb.

Sø- og Handelsretten frifandt dog Amagerbankens ledelse for anklagerne. Retten lagde til grund for afgørelsen, at den nye ledelse i Amagerbanken som følge af den nødvendige gennemgang af bankens engagementer frem til årsregnskabsaflæggelsen tidligst på et bestyrelsesmøde torsdag 3. februar 2011 havde den fornødne viden til at træffe beslutning om de nedskrivninger, som blev offentliggjort søndag 6. februar 2011.

»Det bemærkes, at det ikke har betydning for nærværende sag, at banken først offentliggjorde tabene den 6. februar 2011 og ikke straks den 3. februar 2011 eller den 4. februar 2011,« skriver Sø- og Handelsretten i domsudskriften.

Retten anfører videre, at Jens Hintze selv har oplyst, at han havde sat sig grundigt ind i bankens forhold inden aktiekøbet.

»Jens Hintze må derfor antages at have været udmærket bekendt med de økonomiske vanskeligheder, som banken havde haft fra sommeren 2010, herunder at banken var ydet garanti fra Finansiel Stabilitet, og at banken havde måttet foretage nedskrivning-er. Jens Hintze må derfor også antages at have været bevidst om risikoen ved køb af aktier i banken,« skriver retten.

En større erstatningssag venter

Retssagen var den første om Amagerbankens konkurs, og ud over denne venter også en anden og større retssag i kølvandet på Amagerbankens konkurs. Flere end 2.000 aktionærer er samlet i foreningen Amager-investor, og disse aktionærer deltog alle i aktieudvidelsen i september 2010. De har stævnet det statslige oprydningsselskab Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet for at tilbageholde oplysninger om Amagerbankens økonomiske problemer på tidspunktet for aktieudvidelsen. Foreningen Amagerinvestor fik i første omgang afslag fra Civilstyrelsen på fri proces til sagen, men foreningen har efterfølgende anket til Procesbevillingsnævnet og venter nu på svar derfra.

Ifølge Niels Mengel, der er bestyrelsesmedlem i Amagerinvestor og formand for Dansk Aktionærforening, ændrer onsdagens afgørelse i Jens Hintzes erstatningssag ikke noget ved Amagerinvestors kommende sag, da anklagen her er en anden. Niels Mengel forventer svar på anken om fri proces til efteråret.