Alt gik imod de amerikanske aktier

Stribevis af skuffende regnskaber, bekymringer over boligsektoren, rekordhøjen oliepriser, rekordlav dollar og bekymring om, hvad den amerikanske centralbanks næste skridt er, sendte de amerikansk aktier til tælling på 20 års-dagen for ”Sorte Mandag”.

Dow Jones Industrials tabte 2,65 pct. på ”jubilæumsdagen” til 13.521,29, S&P 500 satte 2,56 pct. til til 1.500,61. Og teknologibørsen Nasdaq, som ellers er steget de sidste dage faldt, 2,65 pct. til 2.725,16.

Store amerikanske virksomheder som Caterpillar og Honeywell meldte fredag om svag indtjening i tredje kvatal.

Prisen på olie rundede for første gang de 90 dollars pr. tønde, mens dollaren slog rekord i den modsatte retning over for euroen.

Kun tre ud af de 30 store amerikanske virksomheder i Dow Jones Industrials-indekset endte i plus

”Investorerne sælger ud, dels på grund af de høje oliepriser, dels fordi bankerne minder os om, at der er lang vej igen før vi når bunden på boligmarkedet,” siger portfoliomanager John Forelli fra Independence Investments til CNN Money..

De voldsomme prisstigninger på olie puster til inflations-bålet, og det begrænser muligheden for at den amerikanske centralbank kan sætte renten yderligere ned, som håbet.

Som et lille lyspunkt i nyhedsstrømmen fra de amerikanske selskaber var, at tredje kvartal blev en god historie for burgerkæden McDonald's, der øgede indtjeningen med 27 pct. og kunne notere sig et overskud på godt en milliard dollars efter skat.

Omsætningen steg med 7,2 pct. til 5,9 milliarder dollars, hvilket blandt andet tilskrives et øget salg af kaffe og succes med en kylling-snack i USA. Her i Europa spiste vi bare flere burgere.