Alk: Grazax har stort potentiale - Schering-Plough

 

Aftalen mellem Alk-Abello og amerikanske Schering-Plough om allergirabtellen Grazax betyder en udvidelse af den amerikanske medicinalgigants i forvejen omfattende produktportefølje på astma- og allergiområdet. Og potentialet er stort vurderer Vice President Mary-Frances Faraji, der sidder i Schering Ploughs afdeling for Global Product Communications.

 

- Vi ser det som en ny og interessandt indgang til behandling af allergi med et godt potentiale både for så vidt angår nye muligheder for lægerne som nye muligheder for patienterne for behandling af allergi, siger Mary-Frances Faraji til RB-Børsen.

 

- Vi er i forbejen ledende inden for antihistaminer og inden for inhalerbare steorider, og vi markedsfører desuden en lang række astmaprodukter globalt, så der er tale om en potentiel udvidelse af vores portefølje med immunterapi, siger hun.

 

- Det er et produkt med et stort potentiale, men vi skal dog først færdigudvikle stoffet i USA, før vi kan få godkendelsen, siger Mary-Frances Faraji, der ikke vil kommentere på Alk-Abellos tidsplan om en lancering i Nordamerika i 2010.

 

En kommende lancering vil sandsynligvis foregå gennem de praktiserende læger - primery care systems - vurderer Schering-Ploughs repræsentant, og hun peger samtidig på, at medicinalselskabet har et særdeles godt forhold til netop de praktiserende læger på allergi- og astmabehandlingsområdet.

 

Med hensyn til antallet af potentielle patienter har 65 mio. personer været nævnt, men Mary-Frances Faraji betegner dette antal som "nok i overkanten".

 

- Men der er absolut tale om et tocifrede million-antal, siger hun.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )