Aktionærer forlanger opstramninger af investerings-foreninger

Der er behov for en hovedrenovering af rammerne for investeringsforeningerne, som ifølge Dansk Aktionærforening har haft let spil, fordi deres kunder typisk ikke kan eller vil dykke ned i baggrunden for deres investering.

Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I kølvandet på afsløringen af, at mange investeringsforeninger ikke leverer den vare, som kunderne betaler for, forlanget Dansk Aktionærforening nu en opstramning af rammerne for foreningernes virke.

Foreningens direktør Jens Møller Nielsen er med egne ord chokeret over Finanstilsynets afsløring af, at tre ud af ti angiveligt aktivt forvaltede investeringsforeninger reelt er passivt forvaltede - og dermed bør ligge i et helt andet niveau for omkostninger, end der opkræves.

"Det er usædvanligt klare vendinger, tilsynet bruger, og vi taler om en investeringsform, som er meget udbredt blandt hundred tusinder af danskere. Det ser ud til, at man systematisk har solgt danskerne et kvalitetsprodukt itl høje priser, men hvor de har fået en billig stangvare. Og det er til hr og fru Danmark, som vælger en investeringsforening, fordi de ikke selv har indsigt i markedet eller har faglige kompetencer til at kigge på nøgletal.  Det er en stor skam," siger Jens Møller Nielsen.

Han peger på fire grundlæggende problemer omkring investeringsforeninger, som også er emnet for en arbejdsgruppe i Erhvervs- og vækstministeriet. 

"Grundproblemet er, at investeringsforeningerne er vokset ud af en foreningskultur med et medlemsdemokrati. Men bestyrelsen er udvalgt og indstillet af de banker, der samabejder med investeringsforeningerne. Det er ikke folk, som medlemmer og investorer har fundet frem til ville være gode til det. De er formelt valgt af medlemmerne, men de er i vidt omfang headhuntet af bankerne, der samarbejder med dem. Og derefter skal de så gå til de samme banker og forlange stordriftsfordele og den forvaltning, som de betaler for," siger Jens Møller Nielsen.

Sammenfattende er de fire problemer behovet for uafhængige bestyrelser, gennemsigtighed af hvad man betaler for hvad, manglende stordriftsfordele, som flere rapporter har påpeget samt adgang for udenlandske fonde, så konkurrencen kan øges.

ForbrugerrådetTænk bakker kravene op, og deltager desuden også i arbejdsgruppen i ministeriet.

"Som det er nu, er den såkaldte rådgivning  mere styret af det behov, bankerne har, fremfor kundens behov. Vi finder os ikke længere i denne dobbeltrolle - at man agerer rådgiver og sælger samtidig," siger økonom Troels Holmberg.

Han peger på, at man i lande som Holland, Storbritanien og Australien har forbudt den dobbelte rolle og indført direkte aflønning for rådgivning, så kunderne tydeligere kan se, hvad de betaler for hvad.

"For os at se skal der være en salærmodel, så det man betaler for rådgivning kommer frem i lyset og kommer direkte fra kunden til banken og ikke bare trækkes fra opsparingen. Så vil den bliver konkurrenceudsat," siger Troels Holmberg.

Arbejdsgruppen skal levere en rapport inden årsskiftet, men på grund af nye EU-regler er ifølge Troels Holmberg udelukket, at man kan fortsætte "business as usual."

"Der bør indføres et decideret forbud mod formidlingspovision og indføres neutral aflønning, så vi får forhindret interessekonflikten mellem rådgivers

behov for at tjene penge og kundens behov," siger Troels Holmberg.