Aktieugebrevet: Parken-aktien er voldsomt overvurderet

Aktieugebrevet mener, at Parken Sport & Entertainment er overvurderet med 35 pct. I kroner og øre svarer det til, at børsværdien skal ned med 1,4 mia. kr., lyder vurderingen fra Aktieugebrevet.

Selskabet aflagde i sidste uge regnskab for 12 måneder ud af det igangværende regnskabsår på 18 måneder. I 4. kvartal blev driftsresultatet før transfer og finans 36 mio. kr. For 12 måneder er driftsresultatet 170 mio. kr.

"På sigt ser vi et normaliseret driftsoverskud på ca. 120-150 mio. kr. inkl. driftsoverskud fra Lalandia Billund. Efter-skat svarer det til ca. 90-120 mio. kr., hvilket kan retfærdiggøre en højt sat børsværdi på ca. 2 mia. kr. Da Parken i høj grad også er et ejendomsudviklingsselskab bør tillægges de underlæggende værdier," skriver Aktieugebrevet.

Korrigeret for disse værdier finder vi en samlet børsværdi på 2,7 mia. kr. rimelig, skriver Ugebrevet.

Det er 1,4 mia. kr. mere end den faktiske børsværdi, hvorved ugebrevet fortsat finder aktien overvurderet med ca. 35 pct.




(RB-Børsen)