Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
"Man behøver ikke at være atomfysiker for at kunne se, at markedet har det svært lige nu. Vi bevæger os i ukendt land, og det minder om noget, vi så sidst i 2008," siger aktiestrateg i Danske Bank Morten Kongshaug, der spår et fald for C20-indekset på to-til procent.
Samme vurdering lyder fra Nordea, hvor chefrådgiver Michael Borre venter et fald på tre procent.
"Det er de udenlandske børser, der bestemmer, i hvilken retning Danmark bevæger sig," siger han til Business.dk.
Ifølge Michael Borre er det afgørende at være ydmyg over for situationen netop nu. For fortsætter nedturen ud i en ny recession, er det en alvorlig sag. Økonomien er knap nok kommet sig oven på sidste nedtur, og det betyder, at værktøjskassen er ved at være tømt, vurderer han.
Renten er ikke steget tilstrækkeligt til, at den kan sættes voldsomt ned igen, ligesom landene kører med så store underskud, at de ikke kan investere sig ud af krisen.
"Lige nu støvsuger alle markedet for gode nyheder. Man kan håbe på, at centralbankerne i Europa, USA og Kina gør en koordineret indsats for at redde økonomien," siger Michael Borre fra Nordea.