Aktiesalg for børsdebuterende elbiler blev overtegnet

Det lykkedes Greenmobility at få solgt alle de aktier, der var sat til salg, og elbilsfirmaet er nu klar til at blive noteret fredag på Nasdaq First North, juniorbørsen i København.

Pressemøde på Den Franske Ambassade i anledning af, at danske GreenMobility og Renault til september sender 450 eldrevne delebiler ud i hovedstadens gader.. maj 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sara Gangsted
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Greenmobility, der driver omkring 400 elektriske bybiler i Storkøbenhavn, har solgt 416.666 aktier til 150 kr. stykket. Det giver et bruttoprovenu på 62,5 mio. kr. til selskabet, som får en markedsværdi på 250 mio. kr. Reelt kunne selskabet dog have solgt omkring en tredjedel mere.

Efter emissionen ejer formand Henrik Isaksen 67,5 pct. af aktierne, mens 7,5 pct. er fordelt på andre medlemmer af bestyrelsen og ledelsen. De sidste 25 pct. af aktierne er i fri handel - i øjeblikket fordelt på lidt over 900 investorer, der købte aktier i udbuddet.

- Jeg er taknemmelig for den tillid, de nye aktionærer har vist vores ledelse og medarbejdere. Det viser, at vi med Din Bybil rammer rigtigt i forhold til globale megatrends som urbanisering, bæredygtighed og deleøkonomi, siger Henrik Isaksen i en meddelelse.

- Samtidig er jeg stolt over, at Greenmobility har gennemført det største aktieudbud på Nasdaq First North i København i ti år. Forhåbentlig kan det bane vejen for andre danske vækstvirksomheder, tilføjer han.

Det meget unge selskab venter en omsætning på 10 til 15 mio. kr. i år - en vækst fra kun 0,4 mio. kr. i 2016 - og et underskud på 30-35 mio. kr. før skat og uden udgifterne til aktiesalget.