Aktier/tendens: Udsigt til fin start på ugen

Humøret på det danske aktiemarked vil formentlig være noget bedre mandag morgen, end det var tilfældet, da handlerne gik på weekend.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I USA satte investorerne prop i fredag eftermiddag, og de sivende kurser er afløst af svagt stigende futures, der indikerer en positiv åbning i eftermiddag på 0,4 pct. målt på S&P 500-indekset. Også det britiske FTSE 100-indeks ventes at åbne højere med omkring 0,3 pct. at dømme efter futures.

I Portugal er centralbanken trådt til med en redning af den kriseramte storbank Banco Espirito Santo. Argentina, Mellemøsten og Ukraine er stadig spørgsmålstegn, men ingen af de tre situationer ser ud til at være væsentligt forværret over weekenden.

C20 Cap-indekset sluttede fredag 1,6 pct. lavere i 784,02. Over ugen tabte indekset 2,8 pct. i værdi, og brød samtidig ud af det spænd, som det har ligget i siden 8. juli på 790-810.

Torsdag i denne uge slås der for alvor hul på den danske regnskabssæson, når Novo Nordisk, Lundbeck og TDC gør status for andet kvartal.

Novo faldt fredag 2,6 pct. til 251,2 kr., da aktien havde fået reduceret sit vægt i det danske KAX Cap-indeks.

Danske Bank har stået for erhvervsobligationer og syndikerede lån for 98 mia. kr. for virksomheder i Norden i første halvår, hvilket giver banken en førsteplads, skriver Børsen. Banken tror selv, at det er et marked i vækst, da flere selskaber kommer til, og man nu kan udstede lånene i flere valutaer. Danske Bank faldt fredag med 1,3 pct. til 159,2 kr.

FLSmidth har fået hævet anbefalingen af Alm. Brand Markets til "neutral" fra "salg". Opjusteringen begrundes primært med to forhold, herunder at aktiekursen er faldet 13 pct. til lavere end kursmålet, siden finanshuset sænkede anbefalingen af aktien til "salg".

FLS-aktien steg fredag 1,3 pct. til 289,7 kr.

Alm. Brand har også set nærmere på Norden, der har fået skåret sit kursmål med 20 kr. til 225 kr. Det berettiger uændret til anbefalingen "køb". Aktien i Norden faldt fredag med 0,6 pct. til 170 kr.

Columbus er genstand for en større artikel i Jyllands-Posten, der sætter fokus på selskabets vækst de seneste år. Ifølge topchef Thomas Honoré skyldes det fokusering på få nicheområder. Aktien steg fredag 0,9 pct. til 5,5 kr. Da selskabets

tegningsretter blev udskilt fra aktierne onsdag, steg AaB-aktien fra den teoretiske kurs på 0,43 kr. til 1,50 kr. Torsdag faldt den tilbage til 1,15 kr., inden der igen var fremgang fredag. I mellemtiden handles tegningretterne, som for 0,30 kr. kan ombyttes

til nye aktier, til 0,05 kr. stykket. Mandag starter den reelle tegningsperiode i emissionen, som løber til og med 15. august.

Brøndby, der tabte til Hobro på udebane i weekenden, faldt fredag 1,5 pct. til 2,55 kr.

Strategic Investments leverer dagens eneste regnskab i den danske kalender. Investeringsselskabet regner med et afkast på 15 til 25 pct. før skat i år og dermed mere end de 15 pct., der er selskabets langsigtede målsætning. En god start

på aktieåret fik i juni Strategic Investments til at løfte målet. De største investeringer er i Land & Leisure og norske Storm Real Estate. Strategic lukkede fredag 1,5 pct. højere i 0,70 kr.