Aktierne sluttede igen højere

Der var pæne takter på de internationale aktiemarkeder tirsdag, og det danske marked var ingen undtagelse.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Risikovilligheden var tilbage efter weekendens topmøde, og tirsdag slog det ud i lys lue med stigninger i oliepriser og andre råvarer.

- Tingene går rigtig stærk. Der er kommet et stemningsskift i markedet efter EU topmødet. Selv de næsten katastrofale ISM-tal fra USA mandag har ikke kunne ryste markederne, siger rådgiver Jesper Bamberger fra Nordea.

Det toneangivende danske aktieindeks - C20 - lukkede tirsdag med en stigning på 1,5 pct. i 458,25.

På selskabssiden fortsatte Novo Nordisk mandagens stigning oven på sidste uges godkendelse af Arena Pharmaceuticals' fedmemidlet Belviq. Det er første gang i 13 år af FDA godkender et middel til behandling af fedme.

- Godkendelsen af fedmemidlet hos de amerikanske myndigheder har åbnet døren for, at Novo Nordisk får godkendt Victoza til fedme. Der er et kæmpestort vækstpotentiale, og det kan blive lige så stort som deres insulin-aktiviteter. Og så kan de kan være på markedet allerede næste år. Det giver nogle gevaldige ryk op i aktien, siger Jesper Bamberger.

Novo Nordisk steg mandag 1,2 pct., og stigningen fortsatte i handlen i New York mandag aften, hvor aktien lukkede i rekordkursen 147,05 dollar svarende til 868,33 kr. Tirsdag i København fortsatte stigningen fra morgenstunden hvor aktien toppede i 875,50 kr. inden papiret satte sig. Ved lukketid kostede Novo Nordisk 870 kr. eller 1,3 pct. mere end ved dansk lukketid mandag.

A.P. Møller - Mærsks datterselskab Maersk Line Ltd. er blevet valgt som leverandør af serviceydelser inden for transport og distribution til det amerikanske militær i en kontrakt, der har en værdi af 2,1 mia. dollar - eller 12,4 mia. kr. Arbejdet ventes færdiggjort den 31. august næste år, meddeler det amerikanske forsvarsministerium.

- AP Møller-Mærsks milliardkontrakt er med til at løfte aktien i dag, påpeger Jesper Bamberger.

Samtidig har det tyske finanshus Berenberg indledt dækning af A.P. Møller - Mærsk. Det er sket med anbefalingen "køb" samt et kursmål på 57.000 kr., hvilket - med tirsdagens udvikling in mente - indikerer et fortsat kurspotentiale på 43,6 pct. A.P. Møller - Mærsks B-aktie steg 3,8 pct. til 40.240 kr.

FLSmidth har gennemført købet af australske Ludowici. I forbindelse med regnskabet for andet kvartal, som kommer den 15. august, vil FLSmidth offentliggøre nye forventninger til hele regnskabsåret indregnet effekten af overtagelsen af Ludowici, meddeler selskabet. FLSmidth-aktien sluttede i toppen af C20 med en stigning på 3,8 pct. til 338,90 kr.

Vestas er fortsat blandt de mest svingende aktier og lukkede igen i bunden af C20. Mandag blev hele den store stigning fra fredagens handel blev sat over styr, og tirsdag meldte den tyske konkurrent Nordex om, at selskabet har vundet en ny ordre på 57,5 MW til Midtfjellet-projektet i Norge. Vestas-investorerne måtte så igen bide i græsset, idet aktien faldt 0,6 pct. til 29,62 kr.

Carlsbergs ølsalg på stadion under den netop overståede EM-slutrunde i fodbold i Polen og Ukraine var 40 pct. højere, end tilfældet var ved slutrunden i 2008. Investorerne kvitterede med en stigning i aktien på 1,3 pct. til 478,60 kr.

Entreprenørselskabet Per Aarsleffs datterselskab Wicotec fusionerer med entreprenørselskabet Kirkebjerg for derigennem at skabe en stor og konkurrencestærk installationsentreprenør. Per Aarsleff kommer til at sidde på 80 pct. af det nye selskab, mens brødrene Aksel og Henrik Frandsen ejer de resterende 20 pct. Aarsleff-aktien sluttede 0,3 pct. højere i 405 kr.

/ritzau/FINANS