Aktier: Wall Street-udvikling afspejles med Tokyo haltende efter

De asiatiske aktiemarkeder har taget den stærkt positive udvikling på Wall Street onsdag til efterretning.

ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: JIJI PRESS

Langt de fleste markeder ligger torsdag med pæne stigninger, men i Tokyo er de indledende smil stivnet efter en svækkelse af den amerikanske dollar over for japanske yen, hvilket trækker mundvigene markant ned.

»Når markedets volatilitet er lav, ser investorer på små til mellemstore aktier, efter at de har opgivet at jage efter de store aktiers højdespring,« siger aktiechef Yoshihiro Okumura fra Chibagin Asset Management i Tokyo til AFP.

Det yen-følsomme japanske Nikkei-indeks ligger med et marginalt minus, mens det bredere Topix-indeks falder knap 0,1 pct. trods de ellers stærkt positive markeder i hele regionen.

På det kinesiske fastland er tendensen klar. Shanghai Composite stiger 0,4 pct., og det tekniktunge CSI 300-indeks følger op med et plus på 0,5 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks øger 1,1 pct.

De amerikanske aktiefutures ligger med små stigninger på omkring 0,1 pct. torsdag morgen.