Aktier: Vestas stiger på Obamas melding om PTC

Vestas ligger i front mandag morgen i C20 Cap-indekset. Vindmølleaktien stiger med små 2 pct. til 263,30 kr. efter den amerikanske præsident Barack Obama lader til at ville lave en permanent forlængelse af PTC-støtteordningen, Og det giver medvind til Vestas.

Vestas ligger i front mandag morgen i C20 Cap-indekset. Vindmølleaktien stiger med små 2 pct. til 263,30 kr. efter den amerikanske præsident Barack Obama lader til at ville lave en permanent forlængelse af PTC-støtteordningen, Og det giver medvind til Vestas. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Ellers kan investorerne se frem til at få en travl uge. Den første handelsdag i februar er ikke præget af store regneskaber - men de følger i dagene, der kommer, hvor blandt andet Danske Bank og DSV barsler med regnskaber for 2014.

Medicinalselskabet Ambu er kommet med regnskab for første kvartal i det forskudte regnskabsår 2014/15. Den organiske vækst landede på 9 pct. eller en bid over de uændrede forventninger til 2014/15 om en vækst på 7-8 pct. målt i lokal valuta. Og omsætningen steg i første kvartal til 388 mio. kr. fra 342 mio. kr. En aktie i Ambu stiger med 2,56 pct. til 140 kr. i den tidligere handel mandag morgen.

Forsikringsselskabet Tryg, der kom med regnskab for fjerde kvartal 2014 onsdag, har mandag fået løftet sit kursmål af flere finanshuse. Aktien ligger i top i C20 Cap og stiger med 1,29 pct. til 783,00 kr.

Regnskabsaktuelle Danske Bank falder med 0,35 pct. til 170,60 kr. Banken kommer med årsregnskab tirsdag inklusive en massiv nedskrivning på goodwill, som er kendt i forvejen. Markedet er derimod spændt på, hvordan banken forudser resultaterne i 2015, og det kan give uro omkring aktien mandag.

DSV, der kommer med årsregnskab på fredag, falder med 0,34 pct. til 207,10 kr. Handelsbanken har hævet sit kursmål for aktien med 20 kr. til 230 kr. Samtidig blev anbefalingen sænket til "akkumulér" fra "køb".

Nunaminerals kom med nyt mandag morgen, hvor det blev meddelt, at administrerende direktør for Nunaminerals, Ole Christiansen, ønsker at fratræde sin stilling som administrerende direktør i selskabet. Direktøren vil dog fortsætte som selskabets administrerende direktør i hans opsigelsesperiode på 12 måneder, og fratrædelsen vil dermed ske med virkning fra 1. februar 2016, medmindre andet aftales med bestyrelsen. Samtidig er selskabets lån fra det grønlandske selvstyre er ikke blevet forlænget. Nunaminerals falder med 0,99 pct. til 1,00 kr.

Det samlede C20-indeks ligger mandag morgen til et plus på 0,15 pct. i 863,6.

/ritzau/FINANS

 

Charlotte Mackeprang +45 33 30 03 43 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk