Aktier: Usikker retning med indeks i status quo

Onsdagens spinkle optimisme i den amerikanske aktiehandel vakler fra åbningen af torsdagens handel, hvor alle tre toneangivende indeks balancerer på status quo.

Læs mere
Fold sammen

Det gælder det brede S&P 500-indeks, teknologiindekset Nasdaq og de tunge Dow Jones-aktier på indeksniveau.

Især it-sektoren er i vælten på en i øvrigt taltung dag frem mod regnskaberne fra teknologimastodonterne Apple, Amazon og Alphabet, som ventes efter børslukketid.

Alibaba, der også er noteret i New York, har allerede offentliggjort sit regnskab og falder små 5,0 pct. trods et noget større salg og en bedre indtjening i tredje kvartal af 2017/18 end ventet.

Efter lukningen af onsdagens amerikanske aktiehandel kom der regnskab fra blandt andet Facebook, som meldte om fald i antallet af brugere i Nordamerika samt mindre tidsforbrug hos den enkelte bruger. Men ledelsen vurderer, at det ikke nødvendigvis vil skade den meget rentable digitale reklamevirksomhed. Torsdag ligger aktien 2,4 pct. højere i den indledende handel.

Inden markedsåbningen torsdag har Mastercard offentliggjort et regnskab med et overskud en spids bedre end ventet i fjerde kvartal på ryggen af nettoindtægter, der ligeledes var lidt bedre end ventet.

Kreditkortaktien stiger 2,3 pct. i i de første handler. Og den amerikanske mediegigant Time Warner, der blandt andet ejer tv-kanaler og streamingtjenesten HBO, kunne fremvise en indtjening på mere end ventet i sit fjerde kvartal af 2017. Det trækker et plus på 1,9 pct. fra handelsstart..

Google-selskabet Alphabet (-0,7 pct.), Amazon (-0,3 pct.) og Apple (+0,1 pct.) kommer med regnskab efter torsdagens børslukning. Blandt mange, mange andre