Aktier: Udsigt til let positivt marked i USA

De amerikanske aktiemarkeder ser ud til at åbne nogenlunde uændret onsdag eftermiddag, hvor futures for de tre ledende indeks indikerer marginale stigninger.

De amerikanske aktiemarkeder ser ud til at åbne nogenlunde uændret onsdag eftermiddag, hvor futures for de tre ledende indeks indikerer marginale stigninger.

Dow Jones står til en stigning på i underkanten af 0,1 pct, hvilket også er tilfældet for Nasdaq, mens S&P 500 er uændret.

Det i øvrigt på en dag, hvor det er en smule småt med friske regnskabstal, men hvor kontorkæmpen Staples dog har fremlagt tal for første kvartal, som meget godt flugter med analytikernes forventningerne.

Selskabet, der sælger alskens dimser til kontorer, tjente 0,11 cent per aktie i årets tre første måneder, og det er på niveau med analytikernes forventninger. Staples ser dog ud til at falde marginalt oven på regnskabet, som afslørede et fald i omsætningen på 6,9 procent.

Udover Staples er discountkæden Target også kommet med regnskab. Det overraskede positivt, idet indtjeningen per aktie landede på 1,10 dollar mod ventet 1,02 dollar. Aktien stiger 1,4 pct. i formarkedet.

Der har også været regnskab fra Lowes, der dog overraskede analytikerkorpset negativt, da indtjeningen per aktie var på 0,70 dollar mod ventet 0,74 dollar. Aktien falder 5,5 pct. i formarkedet.

Den største nyhed, og den hele markedet venter på, lander klokken 20 dansk tid. Her offentliggøres referatet fra det seneste møde i den amerikanske centralbank, og det vil uden tvivl sætte svingninger i markedet, når investorerne forsøger at dissekerer, hvornår den ventede renteforhøjelse kommer.

I sidste uge synes konsensus at være, at rentestigningen i USA var rykket til efteråret oven på en række kedelige nøgletal, men tirsdag var der opløftende tal for boligbyggeriet i USA, og det kan rykke datoen nærmere.