Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Da det ikke lykkedes Trump at presse en afstemning igennem om sit forslag til en ændring af sundhedsloven Obamacare, pegede indekskurverne i første omgang klart ned, men lige inden lukketid fik investorerne lidt af handelsappetitten tilbage.
Slutfacit fredag aften blev, at S&P 500-indekset faldt med 0,1 pct. Dow Jones-indekset blev sendt tilbage med 0,3 pct., mens Nasdaq-aktierne blev løftet med 0,2 pct.
Af markederne bliver den mislykkede afstemning set som et tegn på, at det kan blive svært for præsidenten at få sin økonomiske politik ført igennem.
Mandag peger de amerikanske aktiefutures på en mere negativ begyndelse på handelsugen. S&P-futuren indikerer mandag morgen et fald på omkring 0,7 pct.
»Det var administrationens første større forsøg på at reformere statsmagten, og det miserable flop udstiller præsident Trumps begrænsninger,« siger strateg ved Rodrigo Catril, der er strateg ved National Australia Bank, til Bloomberg News.
»Markederne vil sandsynligvis begynde ugen forsigtigt,« vurderer han.
At fjerne den tidligere præsident Barack Obamas sundhedsreform var et af Trumps store valgløfter.