Aktier: TDC og Nationalbanken i fokus

Efter at de danske aktier havde ligget i positivt terræn det meste af torsdagen, dykkede markedet mod slutningen af dagen, og så endte C20 Cap-indekset 0,3 pct. lavere i 861,23.

Vestas trak opad dagen igennem efter en ordre til det brasilianske marked, mens Genmab faldt efter storaktionæren Glaxosmithklines massive aktiesalg, og TDC blev straffet for et regnskab, der ikke kunne få investorerne op at ringe.

Ud på eftermiddagen sænkede Nationalbanken renten på indskudsbeviser for fjerde gang inden for tre uger. Renten er nu minus 0,75 pct.

TDC omsatte for 6258 mio. kr. i fjerde kvartal mod ventet 6133 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af SME For indeværende regnskabsår venter TDC en negativ organisk vækst på niveau med i 2014, hvor den faldt med 2,5 pct., og driftsresultatet (EBITDA) ventes på niveau med eller lidt bedre end i 2014, hvor resultatet blev 9848 mio. kr.

TDC-aktien blev straffet med et kursdyk på 3,8 pct. til 47,79 kr.

Genmab var trykket helt i bund, efter at britiske Glaxosmithkline solgte hele sin ejerandel på 7,9 pct. med enrabat på 8,7 pct. i forhold til onsdagens slutkurs. Genmab faldt med 5,3 pct. til 446 kr.

Vestas-aktien steg med 2,4 pct. til 280 kr.

Der var også regnskabsfokus til Lundbeck, som skuffede med et syngende underskud, der var større, end analytikerne havde ventet.

Lundbeck omsatte for 3247 mio. kr. mod 3587 mio. kr. Aktien faldt med 4,4 pct. til 127 kr.

ISS var i negativt søgelys hos den britiske storbank HSBC, der ifølge Bloomberg News sænkede sin anbefaling af aktien til "undervægt". ISS faldt med 1,2 pct. til 192,40 kr.

De danske statsrenter fik en tur i rutsjebanen torsdag, hvor de først startede lavere for derefter at stige gradvist hen over dagen, inden Nationalbanken mod slutningen sendte renterne ned igen med sin fjerde rentesænkning inden for bare tre uger.

Renten på den toneangivende danske statsobligation med udløb i november 2025 faldt med 6 basispoint til 0,21 pct.

Fornyet uro omkring situationen i Grækenland skabte da også generelt set fokus på de mere sikre investeringsalternativer i Nordeuropa, hvilket skabte nedadgående pres på statsrenterne. Usikkerheden blussede atter op, da chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, sammen med majoriteten af centralbankcheferne fra eurozonen onsdag besluttede, at ECB ikke længere skal lade de græske banker låne penge med sikkerhed i græske statsobligationerne.

Beslutningen blev truffet bare få timer, efter at den nye græske finansminister, Yanis Varoufakis, holdt sit første møde med Mario Draghi om den græske gæld.

Konkret betyder det, at det fra 11. februar er op til Grækenlands egen centralbank at skaffe likviditet til landets banker.