Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Kursfaldene er ikke helt så massive som tirsdag, men dog fortsat store nok til at bekymringerne og nervøsiteten sidder uden på handlernes skjorter.
»Den voksende bekymring om opsvingets holdbarhed, den økonomiske vækst i Kina og i stigende grad udsigterne for væksten i USA bidrager til faldet i oliemarkedet og har helt sikkert stor indflydelse på aktie-faldene. Investorerne er i stigende grad bekymret for en global recession, bekymret for væksten, og det påvirker ikke blot olie og aktier, men også de andre risikorelaterede aktiver«, vurderer global chefstrateg Russ Koesterich fra BlackRock i New York over for Bloomberg tv.
På børsen i Tokyo er en fortsat styrkelse af den japanske yen genstand for bekymring. Det kommer oven i effekten af den globale uro, mens investorerne afventer signaler fra den amerikanske centralbankchef Janet Yellen, når Kongressens to dages høringer om Federal Reserves pengepolitik starter senere onsdag.
Det toneangivende Nikkei 225 indeks dykker 3,5 pct., og det bredere Topix-indeks dropper 4,1 pct.
I Singapore er investorerne tilbage efter det kinesiske nytår, og det sker med et indeksfald i Strait Times på 2,1 pct., mens Sydney følger trop med fald i ASX 200-indekset på 1,3 pct.
De fleste af de kinesisk-relaterede børser - Shanghai, Shenzhen, Hongkong, Taipei og Seoul er fortsat lukkede for det kinesiske nytår.
De amerikanske aktiefutures ligger ved sekstiden med fald på 0,4-0,5 pct.