Aktier: Stigninger uden for ferieramt Japan

De asiatiske aktiemarkeder ligger med plusser, men det er uden de japanske investorer, der i et feriepræget marked holder sig tilbage på grund af en styrket yen i kølvandet af Federal Reserves bekymrede kommentarer om den svage amerikanske inflation.

Det brede MSCI-aktieindeks for Asien-Stillehavsregionen uden for Japan stiger 0,5 pct., mens de japanske investorer stort set handler sidelæns med små udsving tæt på nulpunktet.

Nikkei 225-indekset ligger med et minus på lidt under 0,1 pct., mens det bredere Topix-indeks er tæt på nul.

De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet er positive. Shanghai Composite stiger 0,4 pct., og også CSI 300-indekset øger 0,4 pct., mens Hang Seng-indekset på børsen i Hongkong til gengæld handles med et lille minus på 0,1 pct.

De amerikanske aktiefutures ligger med fald på 0,1-0,2 pct. torsdag morgen.