Aktier stiger mest – men giver dårligste afkast

Lad være med at købe flere aktier, bare fordi bankrådgiveren kan fremvise historiske stigningsprocenter over, hvor meget aktier stiger sammenlignet med obligationer. Når der kommer kroner og øre på bordet, er billedet ofte et helt andet.

Foto: Arkivfoto: Anders Debel Hansen. De store tab, som ind i mellem rammer aktier, kan ødelægge regnestykket, så obligationer giver et bedre afkast.
Læs mere
Fold sammen

Det er jo logik for burhøns: Selv om danske aktier de seneste 17 år har givet et årligt afkast på gennemsnitligt 15 procent mod obligationers gennemsnitlige afkast på 9,4 procent, er 100 kroner investeret i aktier i samme periode kun vokset til 379 kroner mod 450 kroner, hvis de var placeret i obligationer.

Se, det siger noget om, hvor svært det kan være for private investorer at optimere investeringerne. For selv om bankrådgiveren fortæller dig, at danske aktier er steget 5,6 procentpoint mere om året end danske obligationer, har det altså været en bedre forretning at investere i ob­ligationer.

Det skyldes først og fremmest de store udsving på aktiemarkederne. En kursstigning på aktiemarkederne på 60 procent ét år efterfulgt af kurstab på 40 procent giver en årlig, gennemsnitlig kursstigning på ti procent. Men faktisk er investeringen i kroner og øre faldet – 100 kroner er blevet til 96 kroner.

»Aktiers afkast bliver ødelagt af de meget store tab, der er undervejs. Det betyder i praksis, at man bør arbejde benhårdt på at reducere tabene frem for kun at fokusere på sandsynligheden for afkast,« siger Peter Rixen, der er partner i Coin Fondsmæglerselskab.

Vær kritisk

Det er ikke kun de danske obligationer, som har klaret sig bedre end aktierne. Det samme gør sig gældende i en direkte sammenligning mellem amerikanske aktier og obligationer.

De seneste 25 år har amerikanske aktier givet et årligt afkast på 12,8 procent i gennemsnit. I samme periode har tiårige amerikanske obligationer givet et gennemsnitligt årligt afkast på 9,9 procent – altså næsten tre procentpoint mere om året.

Men igen vender billedet, når der sættes kroner og øre på:

»Et gennemsnitligt merafkast på tre procentpoint er ikke nok til at kompensere for de store fald, der har været på aktiemarkederne. For 100 kroner investeret i amerikanske aktier for 25 år siden er blevet til 1.028 kroner, mens samme beløb i samme periode er vokset til 1.044, hvis de var investeret i amerikanske obligationer,« siger Peter Rixen, der opfordrer derfor danskerne til at være kritiske, når de modtager rådgivning, som konkluderer, at aktier på langt sigt er en bedre investering end obligationer.

»Jeg siger ikke, at man ikke skal købe aktier. Men man skal passe på ikke at lade sig manipulere til at købe for mange aktier,« siger Peter Rixen fra Coin Fondsmæglerselskab.

Han mener, at rådgivningen fra banker indeholder en stor interessekonflikt. Kunden vil typisk forsøge at undgå for megen risiko, mens rådgiveren forsøger at sælge produkter, som giver indtjening – og indtjeningen er som regel større ved risikable produkter.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til de situationer, hvor investeringen udvikler sig mere negativt end ventet. Og historien viser, at der med jævne mellemrum kommer sådanne situationer.

Læs også: Fængsel for aktiefusk i netbanken