Aktier: Stemningen vendte for italienske banker

Italienske bankers sørgeligt massive repræsentation på skyggesiden af det brede fælleseuropæiske aktieindeks, Stoxx 600, forduftede henover eftermiddagen onsdag og medvirkede til en slutningen på dagens samlede europæiske aktiehandel, der så lidt lysere ud, end formiddagens handel havde lagt op til.

Læs mere
Fold sammen

Stoxx 600-indekset lukkede dagen med et lille fald på 0,1 pct. efter et fald på 0,4 pct. ved middagstid trukket ned af de italienske banker, der var ramt en artikel i den italienske avis Il Sole 24, der rapporterede, at en inspektion fra Den Europæiske Centralbanks side af Banco Populares lånebog fandt, at der er en underbalance på 1-2 mia. euro.

Hen på eftermiddagen afviste banken oplysningerne som ukorrekte og ufuldstændige, og et tidligere fald i det toneangivende italienske aktieindeks, FTSE MIB, på 1,4 pct. blev vendt til et beskedent plus på 0,1 pct.

I Tyskland faldt DAX-indekste 0,5 pct. CCAC 40 i Paris mistede 0,4 pct. og i London holdt FTSE 100 sig uændret.

Medvirkende til den lidt mindre mistrøstige stemning var også nogle positivt overraskende amerikanske nøgletal for ordreindgangen for varige forbrugsgoder og for forbrugertilliden målt på Michigan-indekset.

Selskabsspecifikt sluttede dagens positivt for den den britiske industrivirksomhed Rotork, der fik sin anbefaling løftet til "hold" fra "sælg" hos Stifel. Aktien sluttede tæt på toppen i Stoxx 600 med et plus på 4,4 pct.