Aktier: Stærkt Apple-regnskab breder sig til Asiens teknologiaktier

De asiatiske aktier ligger tæt på et årtis højdepunkt onsdag, efter at stærke resultater fra den teknologiske trendsætter Apple har bredt sig til de højteknologiske virksomheder i Asien

Foto: YOSHIKAZU TSUNO

De asiatiske aktier ligger tæt på et årtis højdepunkt onsdag, efter at stærke resultater fra den teknologiske trendsætter Apple har bredt sig til de højteknologiske virksomheder i Asien.

Apples aktie steg mere end 6 pct. i eftermarkedet i USA oven på et overraskende solidt resultat, der har sendt bølger af stigninger i futuresmarkedet.

I Asien får Apple-leverandørerne kraftig medvind fra den californiske it-gigant.

LG Innnotek stiger 9 pct., og SK Hynix, der er verdens næststørste hukommelseschip-producent, øger næsten 3 pct., mens Taiyo Yuden ligger med et plus på omkring 4 pct.

I Tokyo stiger Nikkei 225-indekset 0,5 pct., mens det bredere Topix-indeks ligger med et plus på 0,4 pct.

De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet er tøvende efter rapporter om, at USA's præsident Donald Trump er tæt på tage en beslutning om, hvad han anser for at være urimelig handelspraksis.

Shanghai Composite stiger 0,1 pct., mens CSI 300-indekset holder sig tæt på nulpunktet.

Til gengæld øger Hang Seng-indekset på børsen i Hongkong med 0,4 pct.

De amerikanske aktiefutures ligger i positivt territorium. S&P-futuren stiger 0,1 pct., Dow Jones-futuren øger 0,2 pct., og Nasdaq-futuren blæser hele 0,7 pct. i vejret.