Aktier: Skidt afslutning på 15 - futures peger på nye fald

De amerikanske aktiebørser fik en skidt afslutning på 2015, der blev rundet af med klare fald nytårsaftensdag. Dermed kunne investorerne gøre status på et år, der bød på det første årlige fald i Dow Jones-indekset siden 2008.

Fra start til slut lå de tre store indeks torsdag nytårsaftensdag i minus. Dow Jones endte dagen 1 pct. lavere i 17.425,03, det brede S&P 500-indeks faldt 0,9 pct. til 2043,94, mens Nasdaq-indekset sluttede 2,2 pct. lavere i 5007,44 alle tre efter midre fald fra tirsdag til onsdag.

Da det danske aktiemarked onsdag lå S&P 500 til sammenligning i 2071,85.

Hele 2015 bød dermed på et samlet fald i Dow Jones-indekset på 2,2 pct. og i S&P 500 på 0,7 pct., mens Nasdaq-indekset i det forgangne år derimod steg 5,7 pct.

- Dette er den mest poetiske måde, du kunne afslutte året. Markedet har basalt set ikke rykket sig ud af flækken. Der har været forsøg på rallyer og nogle forsøg på fald, men det har været et ret frustrerende år for handlen. Momentum er i den pessimistiske lejr i øjeblikket, siger Jeff Clark fra Stansberry & Associates til Bloomberg News.

I torsdagens handel faldt ni ud af ti hovedindustristegmenter i S&P 500-indekset. Energiaktierne steg, efter at oliepriserne rettede sig, mens forbrugerrelaterede aktier som sektor faldt 1 pct.

Apple var blandt de faldende aktier med et dyk i selskabets aktiekurs på 1,9 pct. til 105,26 dollar. For året blev det dermed til et fald i Apple-kursen på 4,6 pct., hvilket var den dårligste performance for den siden 2008.

Også 2016 ser ud til at skulle starte med fald. Mandag morgen indikerer futures for det tre store indeks fald i størrelsesordenen 0,9 pct.