Aktier: Securitas fik hug i ellers positivt europæisk marked

Generelt solide virksomhedsregnskaber var onsdag med til at give pæne kursstigninger på de europæiske aktiebørser, der endvidere nød godt af en styrket dollar. Det store Stoxx Europa 600-indeks endte omkring 1,3 pct. højere i 404,02 efter stigninger i samtlige 19 industrigrupper i indekset.