Aktier: Rolig åbning i vente på Wall Street efter festlig fredag

Der er udsigt til en rolig åbning på det amerikanske aktiemarked mandag, efter at investorerne fredag fejrede en pæn amerikansk jobrapport og et genvalg David Cameron som premierminister i Storbritannien ved at sende aktierne op i de højere luftlag.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Omkring halvanden time før handelsstart peger futures for de tre toneangivende amerikanske indeks, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones på en stor set uændret åbning. Futures er en slags kontrakter, der tillader investorer at spekulere i fremtidige indeksniveauer.

Ifølge Kully Samra, der er direktør ved bank- og mæglerselskabet Charles Schwab Corporation i London, så vil det amerikanske aktiemarked være svingende i den kommende tid, fordi der formentlig venter en renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, ude i fremtiden.

- Markedet vil fortsætte med at være volatilt, frem til at vi ser en en renteforhøjelse fra Fed, men de amerikanske aktier vil slutte året med etcifrede procentstigninger, vurderer Kully Samra over for Bloomberg News.

Blandt selskaberne bærer mandagens nyhedsstrøm præg af, regnskabssæsonen er ved at løje af. Der har dog forud for handelsstart på Wall Street været regnskabet fra Actavis, der et stort kopiselskab inden for medicinalbranchen.

Actavis kom overraskende stærkt ud af årets første tre måneder, idet den justerede indtjening per aktie lød på 4,30 dollar i kvartalet mod ventet 3,92 dollar. Det skriver Bloomberg News. Actavis stiger i formarkedet med små 2 pct. til 292,82 dollar.

Der er også udsigt til en pæn åbning for selskabet Zulily, efter at den kinesiske online handelsplatform Alibaba i har øget sin ejerandel i selskabet til 9,3 pct.

Det løfter Zulily-aktien hele 18,5 pct. til 15,75 dollar i formarkedet.