Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Fortsat udpumpning af ekstreme mængder af likviditet fra Den Europæiske Centralbanks side med en overvægt på opkøb af kortere papirer, fik igen armene op over hovedet på markedsdeltagerne, der således fik nye gratis penge til at pumpe ud i aktiemarkederne.
S&P 500-indekset steg 0,2 pct. til 2246,19, og Dow Jones øgede 0,3 pct. til 19.614,81. Nasdaq-papirerne lukkede med et plus på 0,4 pct. i 5417,36, mens Russel-indekset med de mindre selskaber lukkede i 1386,37 efter en stigning på 1,6 pct.
Ingen af de fire indeks har nogensinde været på så højt et niveau før.
- De globale aktier er fortsat vores førstevalg af aktivklasser, da nøgleindikatorer for verdens økonomiske vækst er stigende. Vi mener ikke længere, at Fed vil være den afgørende faktor i, hvordan resten af cyklussen udspiller sig. Det vil den nye præsident og hans team, der snart overtager roret med deres politik, vurderer chefinvestor Krishna Memani fra Oppenheimerfunds i et notat ifølge Bloomberg News.
ECB udvidede torsdag centralbankens kvantitative lempelsesprogram til mere end 2200 mia. euro ved udgangen af 2017, mens de månedlige opkøb blev reduceret en anelse med det forbehold, at det kan øges igen eller forlænges, hvis det er nødvendigt.
I næste uge ventes den amerikanske centralbank, Federal Reserve, at annoncere en renteforhøjelse på 0,25 pct. point.
Fra de økonomiske nøgletal var der blot de ugentlige tal for nye ledige. 258.000 personer meldte sig som førstegangsledige i sidste uge, hvilket var tæt på konsensus, da der blandt økonomerne var estimeret 255.000 nye ledige.
FINANS I FRONT
Der var positive takter i 8 af de 11 undersegmenter i S&P 500-indekset.
Og igen var det finansaktierne, der lagde sig i spidsen i takt med at renten steg på obligationsmarkedet. Det gav stigninger til Bank of America på 1,7 pct., JPMorgan steg 1,3 pct., og Citigroup øgede 1,9 pct., hvilket var med til at trække hele sektoren op med 0,9 pct.
Også råvaresektoren og energiselskaberne var med i front med segmentstigninger på henholdsvis 0,7 pct. og 0,5 pct. Det skete blandt andet på baggrund af en stigning i oliepriserne, der sendte en tønde af den amerikanske referenceolie, West Texas Intermediate, klart over 50 dollar.
Til gengæld gik det ikke så godt for de to foregående dages store vinder - telesektoren. Tirsdagens og onsdagens stigninger på 1,5 pct. og 2,4 pct. blev afløst af et tab på 0,3 pct. efter et drop i mobiloperatør-giganten Verizon på 0,5 pct., mens AT&T begrænsede kursfaldet til 0,1 pct.
Helt i bund lå industriselskaberne, der ellers har været investorernes yndlinge, siden Donald Trump blev valgt til USA's kommende præsident. Industrivirksomhederne faldt 0,5 pct. med fald i Lockheed Martin og Northrop Grumman på 2,7 pct. og 3,8 pct.
Fredag morgen er de asiatiske aktiemarkeder blandede. De amerikanske aktiefutures ligger samtidig med små udsving omkring nulpunktet.