Aktier: Positiv optakt til markedsåbning

. Optakten til åbningen af de amerikanske aktiemarkeder torsdag middag tenderer mod det positive - læst ud fra handlen med futures på de toneangivende indeks.

For Dow Jones-indekset ligger handles futures 0,1 pct. højere, mens Nasdaq-futuren stiger 0,4 pct., og S&P 500-futuren stiger 0,1 pct.

Den beskedne men positive udvikling ses i et globalt aktiemarked, hvor børserne i Asien overvejende lukkede i plusser, mens de europæiske tager på vej i negativ retning.

Fra den politiske scene byder dagen på afstemning i Senatet om en budgetaftale, der hindrer en nedlukning af statslige aktiviteter og suspendere gældsloftet.

På selskabsniveau er ventes regnskaber fra en række navnkundige selskaber som forsikringsmastodonten AIG, dækproducenten Goodyear, fødevareforhandleren Kellogg og tobakskoncernen Philip Morris.

Mediekoncernen Viacom har allerede fremlagt sine tal med en omsætning på 3,07 mia. dollar i første kvartal mod en ventet omsætning på 3,2 mia. dollar. Overskuddet per aktie blev på 1,03 doller mod et ventet overskud på 0,93 dollar, men aktien mister 3,3 pct. i formarkedet.

Yum Brands, der ejer fastfood-kæder som KFC, Pizza Hut og Tarco Bell, begejstrede med en overskud på 0,96 dollar per aktie mod en forventning om 0,80 dollar ifølge Bloomberg News og serverede en stigning i den globale omsætning på 4 pct. mod en ventet vækst på 2,4 pct.

I formarkedet stiger aktien 1,1 pct.

/ritzau/FINANS