Aktier ned - obligationer steg efter USA-jobtal

Læs mere
Fold sammen
Aktieinvestorerne fik sig en kedelig overraskelse fredag eftermiddag, da en svag arbejdsmarkedsrapport fra USA forstærkede

en i forvejen negativ stemning på de internationale aktiebørser. Derimod reagerede obligationerne positivt på rapporten,

der primært overraskede var, at den amerikanske økonomi i juli blot skabte 32.000 nye arbejdspladser, hvilket lå

milevidt fra analytikernes forventninger om en jobskabelse i størrelsesordenen 240.000. Før de amerikanske jobtal var

rekordhøje oliepriser med til at forpurre stemningen på aktiemarkedet.



Det danske aktiemarked fulgte nedturen i

resten af Europa - og for den sags skyld også i Asien og USA -idet KFX-indekset lukkede 2,74 point (1,02 pct.) lavere i 266,37.

A.P. Møller - Mærsk A og B bidrog til nedturen med fald på henholdsvis 800 og 1100 kr. til kurserne 42.900 og 43.900.

GN Store Nord kunne dog med et fald på 2,1 kr. (4,2 pct.) til kurs 48,4 notere den største relative nedtur i KFX-regi.

Desuden nåede Lundbeck med et fald på 2 kr. til kurs 116,25 det laveste niveau siden marts.



Derimod fortsatte TDC

de positive takter og steg yderligere 3,5 kr. til kurs 209 efter en stigning på 5,25 kr. torsdag, da selskabet offentliggjorde

et godt halvårsregnskab. Flere finanshuse har efterfølgende opjusteret deres anbefaling af teleaktien. Interessen for TDC-aktien

skyldes formentlig ligedes nyheden om, at den italienske koncern Tiscali, overvejer at trække sig ud af flere europæiske

lande - herunder muligvis Danmark.



Vestas trodsede ligeledes den generelt sure markedsstemning og steg 0,25 kr. til kurs 81,75.

Vindmølleselskabet har modtaget en canadisk ordre på 30 møller, som skal leveres i år. Ordren har en værdi

af 409 mio. kr., men den ændrer ikke ved årsforventningerne. RB-Børsen