Aktier: Nasdaq fortsætter i førertrøjen

Teknologiaktien er i fortsætter front fra starten af den amerikanske aktiehandel mandag eftermiddag. Nasdaq-indekset, der steg 1,0 pct. fredag indleder ugens handel med et plus på 0,1 pct. mens det brede S&P 500-indeks balancerer på status quo og Dow Jones-indekser er i minus med 0,1 pct.

Fredag medvirkede en positivt overraskende amerikansk beskæftigelsesrapport til en stigningerne, og mandag kan de amerikanske handlere tage bestik af en positiv stemning i Europa og data, der viser stabil og høj prisudvikling i Kina.

Selskabsspecifik er der tilbagegang til Tesla på 0,6 pct. på dagen, hvor bilkoncernens første Model 3 ruller af samlebåndet.

En grummere skæbne rammer modetøjskoncernen Abercrombie & Fitch, der før åbningen oplyste, at forhandlingerne om et uoplyst samarbejde - måske fusion - med andre aktører er afsluttet. Aktien, der i maj steg pænt på informationerne om samarbejdet falder 15,9 pct. fra handelsstart mandag, efter at Abercrombie & Fitch har besluttet sig for fortsat selvstændighed.

Blandt fredagens vindere var de store teknologiselskaber, og mandag fortsætter fremgangen for Microsoft, der stiger 0,3 pct., for Googles Alphabet, der stiger 0,5 pct. og for Facebook, som øger 0,8 pct., mens Apples aktie falder 0,1 pct.

Men også mindre navnkundige teknologiaktier soler sig i stigninger før handelsstart. Det gælder for eksempel Nvidia, der har fået sit kursmål opjusteret til 200 dollar fra 130 dollar hos Needham & Co. Aktien stiger efterfølgende 0,9 pct. i den indledende handel mandag. formarkedet.

Efter fredagens fyrværkeri af beskæftigelsesdata er mandagens kalender tom for væsentlige amerikanske nøgletal. Fokus er derfor rettet mod den tale, chefen for centralbanken, Federal Reserve, Janet Yellen, holder i Kongressen på onsdag.

/ritzau/FINANS