Aktier: Mindre fald præger handelsstart

Teknologiindekset Nasdaq viger fra torsdagens rekordudvikling, og de to andre toneangivende amerikanske aktieindeks, S&P 500 og Dow Jones, indleder også fredagens aktiehandel med lille tilbagegang.

Læs mere
Fold sammen

For alle tre indeks er der tale om et fald på 0,2 pct. i den indledende handel.

Det sker i en stemning, der mere bekymrer sig for, hvordan den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil agere i forhold til renteudviklingen, end om hvorvidt Grækenland tvinges til at forlade euroen eller ej, rapporterer Bloomberg News.


Torsdag nåede Nasdaq-indekset sit hidtil højeste niveau i 5132,95, mens S&P 500-indekset kunne noterer en stigning, der trak indekset op til blot 0,5 pct. fra rekordniveauet.


Blandt de aktier, der tynger S&P i de indledende handel, træder Apple frem som den tungeste, der med et kursfald på 0,29 pct. trækker mest baglæns i indekset.


Selskabsspecifikt viser Conagra Foods en stigning på små 8 pct. fra handelsstart. Aktivist-investoren Jana Partners har oplyst om nye opkøb i selskabet, der producerer færdigretter.

Omvendt falder konfekt-aktien Hershey 2,6 pct. efter en nedjustering af forventningerne.

Micron Technology har fået sin anbefaling hos finanshuset Topeka Capital hævet til "køb" fra "hold", og reaktionen er et løft på 2,0 pct.


/ritzau/FINANS