Aktier: Markederne stritter i alle retninger

Investorerne vurderer effekten af en svagere dollar efter centralbankkonferencen i Jackson Hole, Wyoming, samt skaderne fra den tropiske storm Harvey og endnu et sæt missilaffyringer fra nordkoreansk side i weekendens løb. Foto: Iris. Fold sammen
Læs mere

De asiatiske aktieinvestorer viser en uensartet udvikling mandag morgen, hvor Tokyo-børsen falder marginalt, mens et flertal af de øvrige aktiemarkeder ligger med positive udsving.

Det brede MSCI-aktieindeks for Asien-Stillehavsregionen uden for Japan stiger 0,1 pct. i modsætning til de japanske aktier, der sendes marginalt ned.

Investorerne vurderer effekten af en svagere dollar efter centralbankkonferencen i Jackson Hole, Wyoming, samt skaderne fra den tropiske storm Harvey og endnu et sæt missilaffyringer fra nordkoreansk side i weekendens løb.

»Der er ingen klare signaler til investorerne fra Jackson Hole centralbanksymposiet, hvilket efterlader dem til at vurdere virkningerne af stormen i Texas på olieproduktionen og Nordkorea,« siger Rob Carnell, leder af Asienforskningen hos ING.

I Tokyo falder de japanske ejendoms- og ulykkesforsikringsselskaber på baggrund af stormen, der ramte Houston søndag.

Tokio Marine Holdings falder 0,8 pct., Sompo Holdings dropper 0,1 pct., og MS&AD Insurance Group Holdings dykker 0,7 pct.

Nikkei 225-indekset falder 0,1 pct., mens det bredere Topix-indeks stiger knap 0,1 pct.

De kinesiske aktiemarkeder er til gengæld positive. Shanghai Composite stiger 0,9 pct., og CSI 300-indekset øger 1,4 pct., mens Hang Seng-indekset på børsen i Hongkong handles med et plus på 0,6 pct.

Blandt de øvrige markeder ligger Taiwans Taiex-indeks med et fald på 0,1 pct., og Sydkoreas Kospi-indeks dropper 0,4 pct., mens Singapores Strait Times stiger 0,1 pct.

Sydneys ASX 200-indeks slutter dagen med et tab på 0,7 pct.

De amerikanske aktiefutures ligger med fald på omkring 0,1-0,2 pct. mandag morgen.

TABEL

Indeks Udvikling (%)Nikkei 225-0,1Topix+0,1Hongkongs Hang Seng+0,6 China Shanghai Composite+0,9China CSI 300+1,4Taiwan Taiex-0,1Sydkoreas Kospi-0,4 Indiens BSE Sensex+0,5Singapores STI+0,1 Sydney ASX 200-0,7

Indeksværdi klokken 06.15.

/ritzau/FINANS