Aktier: Markante stigninger på bagsiden af Wall Street-hop

Foto: Ahn Young-joon. De asiatiske aktiemarkeder handles markant højere torsdag morgen, hvor investorerne tager udgangspunkt i onsdagens markante vending mod det positive på Wall Street, i takt med at investorer dømte frygten for handelskrig for overdreven. AP Photo/Ahn Young-joon
Læs mere
Fold sammen

De asiatiske aktiemarkeder handles markant højere torsdag morgen, hvor investorerne tager udgangspunkt i onsdagens markante vending mod det positive på Wall Street, i takt med at investorer dømte frygten for handelskrig for overdreven.

Det skyldes kommentarer fra præsident Trumps økonomiske rådgiver, Larry Kudlow, der sagde, at regeringen er i »forhandlinger« med Kina og ikke engageret i en handelskrig.

»På baggrund af en forventning om, at forhandlingerne nu skal tage over, ser det ud til, at vi har en lang proces foran os. At markederne er kommet tilbage så hurtigt, tyder også på, at investorerne bliver mere hårdhudede over for eventuelle trusler, der kan afvises som forhandlingstaktik,« siger markedstrateg Jingyi Pan fra IG i Singapore til AP.

Tokyo fører an i dagens stigninger og markedsstemningen her får yderligere støtte fra en reduceret efterspørgsel efter yen som sikker havn.

Nikkei-indekset stiger 1,7 pct., mens det bredere Topix-indeks ligger med et plus på 1,3 pct.

De kinesiske markeder samt Hongkong og Taiwan er lukkede for en kinesisk helligdag.

Blandt de øvrige markeder ligger Sydkoreas Kospi-indeks med en gevinst på 1,4 pct., og Singapores Strait Times-indeks øger 1,8 pct., mens Sydneys ASX-indeks slutter med et plus på 0,7 pct.

Torsdag morgen ligger de amerikanske futures med stigninger på 0,4-0,6 pct.

/ritzau/FINANS