Aktier: Markante negative tendenser inden jobrapport og G20-møde

De asiatiske aktiemarkeder nærmer sig weekenden med markante negative tendenser fredag morgen og følger dermed i fodsporerne efter Wall Street, der torsdag dykkede efter skuffende amerikanske jobdata.

Foto: JENS SCHLUETER / POOL. Investorerne undgår enhver form for risikable aktiver så som aktier op til G20-topmødet i Hamborg i weekenden.
Læs mere
Fold sammen

De asiatiske aktiemarkeder nærmer sig weekenden med markante negative tendenser fredag morgen og følger dermed i fodsporerne efter Wall Street, der torsdag dykkede efter skuffende amerikanske jobdata.

Samtidig sender et dyk i oliepriserne negative signaler på tværs af energisektoren, mens de geopolitiske bekymringer omkring Nordkoreas seneste missil-provokation får investorerne til at undgå enhver form for risikable aktiver så som aktier op til G20-topmødet i Hamborg i weekenden.

Investorernes bekymringer giver sig udslag i en stigning i forhold mellem køb og slag i optionsmarkedet - kaldet put-call ratio.

»Den stigende put-call ratio afspejler investorernes forsigtige holdning på markedet, hvilket minder markedsdeltagerne om de stigende geopolitiske spændinger i regionen,« siger markedsstrateg Mutsumi Kagawa fra Rakuten Securities i Tokyo til Reuter.

I Tokyo er en stærk negativ udvikling, der sendte Nikkei-indekset til et tre ugers lavpunkt blevet reduceret, efter at Bank of Japan øgede købet af statspapirer og tilbød ubegrænset køb af toneangivende obligationer for at holde renten under skarp kontrol.

»Bank of Japan tydeliggjorde bankens mening om stigende obligationsrenter, og det udløste en svækkelse af yen, hvilket er positivt for aktiemarkedet,« siger senior investeringsstrateg Norihiro Fujito fra Mitsubishi UFJ Morgan Stanley Securities i Tokyo til Reuters.

Nikkei 225-indekset falder 0,6 pct., mens det bredere Topix-indeks ligger med et minus på 0,4 pct.

På det kinesiske fastland er tendensen ligeledes negativ. Shanghai Composite falder 0,3 pct., CSI 300-indekset viger 0,5 pct., og Hang Seng-indekset på børsen i Hongkong handles 0,4 pct. lavere.

Blandt de øvrige markeder ligger Taiwans Taiex-indeks med et fald på 0,6 pct. og Sydkoreas Kospi-indeks dropper 0,3 pct., mens Singapores Strait Times viger 0,2 pct.

Sydneys ASX 200-indeks lukker fredagen med et tab på 0,9 pct.

De amerikanske aktiefutures ligger med små udsving tæt på nul fredag morgen undtagen Nasdaq-futuren, der øger med godt 0,1 pct.