Aktier: Lille stigning i udsigt i USA trods skuffende tal

Onsdag peger de amerikanske aktiefutures højere, og dermed ser det ud til, at lille del af kursfaldene fra tirsdag revancheres.

Læs mere
Fold sammen

Onsdag peger de amerikanske aktiefutures højere, og dermed ser det ud til, at lille del af kursfaldene fra tirsdag revancheres. En skuffende ADP-rapport ændrede ikke umiddelbart det billede.

Tirsdag endte med et fald i S&P 500-indekset på 1,2 pct. til 2089,46. De tunge aktier i Dow Jones lukkede med et drop på 0,8 pct. til 17.928,20, mens Nasdaq-indekset blev tirsdagen mest faldende indeks med et minus på 1,6 pct., som sendte indekset under 5000-mærket til 4939,33.

Futures onsdag pegede før ADP-rapporten på stigninger i de tre store indeks på 0,1-0,3 pct., og der er fortsat stigninger i udsigt efter offentliggørelsen.

ADP-rapporten viste, at der blev skabt 169.000 jobs i april, mens der var ventet 200.000. Måneden før - i marts - blev der skabt 189.000 jobs.

Selskabsspecifikt er der fokus på blandt andre verdens største bryggeri, Anheuser-Busch, der leverede regnskab onsdag morgen. Driftsoverskuddet blev en spids bedre end ventet, omsætningen endte ligeledes over det ventede, mens overskuddet per aktie steg næsten 40 pct.

I Europa stiger aktien 2,8 pct. til 107,70 euro. I formarkedet i USA er stigningen ligeledes knap 3 pct.

Efter lukningen i USA er der regnskaber fra selskaber som 21st Century Fox, Tesla og Transocean.