Aktier: Kursfald på tværs af hele Asien

Der er kursfald over hele linjen på de fjernøstlige aktiebørser tirsdag morgen.

Læs mere
Fold sammen

Et sæt skuffende kinesiske handelsdata peger på en markant opbremsning i den indenlandske økonomi, mens eksporten, trods lidt bedre data end ventet, stadig viser en faldende tendens.

Den kinesiske import faldt hele 20,4 pct. i september efter et fald på 13,8 pct. i august. Analytikerne havde ventet et fald i importen på 16,0 pct.

Det peger på en kraftig opbremsning i den indenlandske aktivet i Kina, hvilket kan blive katalysator for flere tiltag fra officielt hold for at stimulere væksten.

- Dataene er ikke gode, men stadig acceptable for investorerne. Så længe dataene forbliver træge, vil markedet foregribe vækst-styrkende foranstaltninger fra regeringen, siger fund-manager Wu Kan fra JK Life Insurance Co. i Shanghai til Bloomberg News.

De kinesiske investorer reagerer med beherskede kursfald på børserne i Shanghai og Shenzhen. Shanghai Composite falder 0,3 pct., og CSI 300-indekset handles med et minus på 0,4 pct.

Hongkongs Hang Seng-indekset ligger med et drop på 0,5 pct.

I Tokyo har de kinesiske data givet anledning til gevinsthjemtagning efter sidste uges stigninger.

- Aktierne steg ganske meget i sidste uge, så investorerne hiver noget gevinst hjem nu, vurderer chefstrateg Soichiro Monji Daiwa SB Investments Ltd. i Tokyo over for Bloomberg News.

Nikkei-indekset falder 1,1 pct., mens det bredere Topix-indeks dropper 0,9 pct.

Ved seks-tiden tirsdag morgen ligger de amerikanske futures med fald på 0,1 pct.

#

Indeks Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225 -1,1

Topix -0,9

Hongkongs Hang Seng -0,5

China Shanghai Composite -0,3

China CSI 300 -0,4

Taiwan Taiex -0,5

Sydkoreas Kospi -0,5

Indiens BSE Sensex -0,1

Singapores STI -1,0

Sydney ASX 200 -0,6

--------------------------------------

#

Indeksværdi kl. 06.00

/ritzau/FINANS

 

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk