Aktier: Kursfald over hele Asien efter ringe regnskaber i USA

De asiatiske aktieinvestorer vender tommelfingeren nedad onsdag morgen.

Læs mere
Fold sammen

De asiatiske aktieinvestorer vender tommelfingeren nedad onsdag morgen.

Kursfald i USA tirsdag blev afløst af skuffelse over regnskaber fra it-giganter som Apple og Microsoft, der begge efterfølgende blev sendt kraftigt ned i eftermarkedet.

Den sure stemning er fulgt med over Stillehavet onsdag morgen, hvor de negative tendenser slår igennem overalt.

- Markederne bliver mere volatile. Regnskabssæsonen i USA synes at blive ret svag. Investorerne forventede sig for meget fra Apple, og det er allerede afspejlet i aktiekursen. Hvor mange flere forbedringer kan Apple levere, medmindre de introducerer radikalt anderledes produkter i forhold til, hvad konkurrenter som Samsung tilbyder, lyder det spørgende fra markedsstrateg Nader Naeimi fra AMP Capital Investors i Sydney ifølge Bloomberg News.

De svage regnskaber har sendte de amerikanske futures ned med mellem 0,4 pct. og 1,1 pct. i Asien - med det største fald i Nasdaq-futuren.

End ikke de mange tiltag, som de kinesiske myndigheder har lagt på de kinesiske aktiebørser for at holde markedet oppe, kan vende stemningen i Shanghai og Shenzhen.

Shanghai Composite ligger med et fald på 0,4 pct., mens CSI 300-indekset dropper 0,7 pct. Hongkongs Hang Seng falder samtidig 1,1 pct.

I Tokyo spiller en styrkelse af den japanske yen også en rolle i det negative marked, hvor Nikkei-indekset falder 1,0 pct., og det brede Topix-indeks ligger med et minus på 0,9 pct.

Blandt de øvrige børser er der en fald i Taiwans Taiex-indeks på 1,0 pct., hvilket også gælder Sydkoreas Kospi-indeks, mens Sydneys ASX indeks slutter dagen med et fald på 1,2 pct.

#

Indeks Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225 -1,0

Topix -0,9

Hongkongs Hang Seng -1,1

China Shanghai Composite -0,4

China CSI 300 -0,7

Taiwan Taiex -1,0

Sydkoreas Kospi -1,0

Indiens BSE Sensex -0,0

Singapores STI -0,1

Sydney ASX 200 -1,2

--------------------------------------

#

Indeksværdi kl. 06.40