Aktier: Kursfald i Asien på tværs af regionen

De asiatiske aktører på finansmarkederne står i en for tiden sjælden situation, hvor generelle kursfald på tværs af regionen trækker røde spor over børsernes handelsgulve oven på gårsdagens mangeårige topniveauer.

Læs mere
Fold sammen

MSCI's brede indeks for Asien-Stillehavsområdet uden for Japan falder 0,2 pct.

Tirsdagens opbremsning på Wall Street får mange asiatiske investorer til at tage gevinster hjem, mens vigende priser i olie- og råvaremarkedet sender råvare-aktier lavere.

I Tokyo falder Nikkei-indekset fra gårsdagens 26-årige top efter kursdyk i minedrift, olie- og shippingaktierne.

Nikkei-indekset siver 0,7 pct., mens det bredere Topix-indeks viger knap 0,5 pct.

På de kinesiske markeder er lysten til deltagelse i løjerne heller ikke fremherskende.

Shanghai Composite ligger næsten uændret 0,5 pct., mens CSI 300-indekset taber 0,5 pct. af indeksværdien, og Hongkongs Hang Seng-indeks samtidig dykker 0,6 pct.

Blandt de øvrige markeder er Taiwans Taiex-indeks et af de få positive med et plus på 0,1 pct., mens Sydkoreas Kospi-indeks dropper 0,4 pct., Singapores Strait Times-indeks falder 0,2 pct., og Sydneys ASX-indeks slutter dagen med et fald på 0,5 pct.

Futures på det brede amerikanske S&P 500-indekst stiger under 0,1 pct. onsdag morgen.