Aktier: Kinesisk fravær giver tiltrængt pusterum

De asiatiske aktieinvestorer tager en tiltrængt puster torsdag morgen.

Fraværet af de urolige og nervøse kinesiske investorer giver mere ro på bagsmækken i de asiatiske markeder, og onsdagens stigninger på Wall Street får lov til at slå igennem uden indblanding fra "Landet i Midten".

- De fleste porteføljeforvaltere er ringvrag og tæt på desperate for at få lidt af uroen gemt af vejen. Den kinesiske ferie er et godt tidspunkt til at rydde tankegangen og forberede sig på næste omgang. Forhåbentlig vil den globale volatilitet i markedet falde, siger aktie-forvalter Bruce Yu fra Franklin Templeton SinoAm i Taipei til Bloomberg News.

De amerikanske kursstigninger onsdag smitter af i Tokyo, hvor Nikkei-indekset stiger med 1,4 pct., mens det brede Topix-indeks øger med 1,8 pct.

Blandt de øvrige markeder er Taiex-indekset i Taiwan oppe med 0,5 pct., Sydkoreas Kospi-indeks øger 0,2 pct., og Singapores Straits Times stiger 0,8 pct., mens Sydneys ASX-indeks ligger med et minus på 0,4 pct.

Torsdag morgen ligger de amerikanske futures med stigninger 0,1 pct. i Asien.