Aktier: Japanske aktier trækker op på højt investeringsniveau

De asiatiske aktieinvestorer startede den nye måneds handel i blandet humør efter den uinspirerende rapport om økonomien fra Federal Reserve, der gav kursfald på Wall Street onsdag.

Men efter den blandede åbning trak især de japanske aktier fra efter solide økonomiske data for investeringer og opjusterede PMI-data fra industrien.

- Nyheden om de japanske virksomheders indtjening er god - faktisk anstændig - og udsigterne er rosenrøde, siger chefstrateg Gavin Parry fra Parry International Trading i Hongkong til Reuters.

De japanske virksomheder investeringer steg 4,5 pct. i første kvartal, hvor analytikerne have imødeset en stigning på 4 pct. oven på fjerde kvartals investeringstakt på 3,8 pct.

At virksomhedernes overskud samtidig øgedes 26,6 pct. fra fjerde kvartals 16,9 pct. var blot ekstra positivt.

Nikkei 225-indekset og det bredere Topix-indeks ligger begge med et plus på 1,0 pct.

I Kina blev de overraskende gode officielle PMI-data fra onsdag skudt ned. Den private opgørelse for den kinesiske fremstillingsindustri indikerer en direkte faldende aktivitet, idet PMI-aflæsningen fra Caixin Economics viser et fald til 49,6.

Shanghai Composite og CSI 300-indekset falde henholdsvis 0,5 pct. og 0,1 pct., mens Hang Seng-indekset på børsen i Hongkong handles 0,3 pct. højere.

De amerikanske aktiefutures ligger med stigninger på 0,1-0,2 pct. torsdag morgen.