Aktier: Japanske aktier løftes af svækket yen

De asiatiske aktier handles fredag morgen uden en ensartet retning, og det toneangivende regionale indeks ligger stort set uændret. De japanske aktier løftes dog af, at yen er svækket forud for næste uges møde i Federal Reserves Open Market Comittee.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger til en ganske marginal tilbagegang på 0,1 pct. med få timers handel igen på et par af regionens børser. Dermed er indekset på vej mod et fald på 1 pct. for ugen, mod en stigning på 6,8 pct. i 2013, drevet frem af stimulus fra centralbanker over hele verden.

- Med udsigten til en nedtrapning blot dage eller uger væk begynder den globale effekt at tage til. Selvom afviklingen af den ukonventionelle pengepolitik er en god ting på langt sigt, vil det skabe vibrationer på kort sigt, siger Evan Lucas, markedsstrateg hos IG, til Bloomberg News.

Ifølge en rundspørge foretaget af nyhedsbureauet venter godt en tredjedel af de adspurgte økonomer, at Federal Reserve vil skrue ned for den pengepolitiske stimuli ved mødet 17.-18. december.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod en stigning på 0,9 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et plus på 0,3 pct. Topix-indekset er steget 44 pct. i 2013, mens Nikkei-indekset er steget næsten 49 pct., drevet frem af stimulus af økonomisk stimulus fra Bank of Japan i et hidtil uset omfang.

Det australske ASX-200-indeks stiger med 0,7 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i plus med 0,2 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, falder med 0,4 pct.

Shanghai Composite ligger uændret mens CSI 300-indekset oplever en stigning på 0,2 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et plus på 0,4 pct.

Toyotas aktier stiger 0,8 pct., løftet af en svækket yen, mens det japanske Nippon Telegraph & Telephone Corporation dykker 0,7 pct. efter offentliggørelsen af, at den japanske stat vil sælge en bid af sin andel af selskabet.

#

Indeks Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225 0,9

Topix 0,3

Hongkongs Hang Seng 0,4

China Shanghai Composite 0,01

China CSI 300 0,3

Taiwan Taiex 0,2

Sydkoreas Kospi -0,4

Indiens BSE Sensex -0,7

Singapores STI -0,1

Sydney ASX 200 0,7

--------------------------------------

#

Indeksværdi kl. 06.17

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk