Opdateret

Aktier i ny nedtur: »Det værste mareridt bliver til virkelighed«

Aktiemarkedet har set rødt i denne uge, og torsdag tog pessimismen for alvor fat. Europæiske aktier har haft deres værste dag i næsten tre måneder.

Frygten for en ny bølge af corona sætter aktiemarkedet hårdt tilbage torsdag.   Lucas Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er gået forrygende for aktiemarkedet de seneste måneder, men i denne uge er opturen gået i stå.

Torsdag har markedet været særligt hårdt ramt af dårlig stemning, og i Europa er alle de store indeks lukket med store tab. Det paneuropæiske Stoxx Europe 600-indeks er for eksempel faldet 4,1 pct., hvilket markerer det største daglige fald siden 23. marts – den dag, hvor aktier i både USA og Europa nåede bunden og siden er steget i nærmest en lige linje.