Aktier: Højrødt i hele Fjernøsten

Aktiemarkederne i hele Fjernøsten er et hav af rødt onsdag, hvor investorerne står til at få de største klø i flere uger, i takt med at den voksende tvivl om Donald Trumps dagsorden om økonomisk vækst tirsdag fik de amerikanske investorer til at dumpe de risikofyldte aktiver og i stedet kaste sig over sikre havne som guld, yen og statsobligationer.

Foto: YOSHIKAZU TSUNO.
Læs mere
Fold sammen

- Asiatiske aktier har haft en god udvikling, så det er en god undskyldning for at tage noget gevinst hjem og reducere risikoen, selv om der står masser af kontanter på sidelinjen, som venter på at blive investeret, hvis udslaget intensiveres, vurderer fundmanager Alex Wong fra Ample Capital i Hongkong til Reuters.

Uroen og den stigende tvivl om den forventede amerikanske fremgang øger den almene tendens til at kaste sig over japanske yen som en sikker satsning i tider med usikkerhed.

Men en stærkere valuta gør ondt på rentabiliteten hos de japanske eksportører, og det rammer efterspørgsel efter deres aktier.

Blandt bankerne falder Mitsubishi UFJ 4,2 pct., mens Sumitomo Mitsui taber 2,4 pct. I eksportbranchen dropper Toyota 2,7 pct.

Nikkei-indekset falder 1,9 pct., og også det bredere Topix-indeks dropper 1,9 pct.

De kinesiske investorer er også negative. De globale bekymringer bliver fulgt op af stigende korte renter i Kina i takt med at likviditeten strammes grundet øgede bekymringer over, om centralbankens kvartalsvise risikovurdering i slutningen af denne måned vil begrænse udlån på interbankmarkedet.

Shanghai Composite og CSI 300-indekset ligger begge med et minus på 0,8 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks falder 1,5 pct.

Blandt de øvrige markeder siver Taiwans Taiex-indeks 0,5 pct., og også Sydkoreas Kospi-indeks ligger med et fald på 0,5 pct., mens Singapores Strait Times dropper 1,2 pct., og Sydneys ASX 200-indeks lukker 1,6 pct. lavere.

Modsat stiger T

De amerikanske aktiefutures ligger med fald på omkring 0,3 pct. onsdag morgen.