Aktier: FLSmidth blæste investorerne omkuld

Den danske ingeniørkoncern FLSmidth overraskede de fleste med selskabets regnskab for første kvartal, og det sendte aktien op i de højeste luftlag på et dansk aktiemarked, der med hjælp fra en stærk amerikansk jobrapport endte i et pænt plus på ugens sidste handelsdag.

Topchef Thomas Schulz og FLSmidth formåede at feje bekymringerne af bordet ved både at overraske på omsætning, ordreindgang og indtjening, og da en stor portion af selskabets aktier samtidig var shortet forud for regnskabet, blev aktien sendt op med hele 8,8 pct. til 294,80 kr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Liliendahl