Aktier: Fjernøsten mister langsomt pusten

De fjernøstlige aktiemarkeder har mistet pusten efter en ellers positiv start på fredagen.

Foto: LUCAS JACKSON. Arkivfoto. De fjernøstlige aktiemarkeder har mistet pusten efter en ellers positiv start på fredagen.
Læs mere
Fold sammen

Den fortsat stærke dollar og det høje renteniveau lægger en dæmper på begejstringen trods stigninger på Wall Street torsdag.

- De nye markeder (emerging markets, red.) er blevet hårdest ramt af kapitalflugt på jagt efter højere rente og udbytte samtidig med med stigende omkostninger til at tilbagebetale gæld i dollar, pointerer valutachef Kathy Lien fra BK Asset Management i et notat ifølge Reuters.

I Tokyo får de japanske aktier glæde af den svækkelse af yen over for dollar, der er sat ind efter Federal Reserves pengepolitiske beslutninger onsdag.

Nikkei-indekset stiger 0,3 pct., mens det bredere Topix-indeks øger 0,6 pct.

De kinesiske markeder er faldet tilbage efter tidlige stigninger. Shanghai Composite-indekset ligger med et marginalt minus, mens CSI 300-indekset holder fast i et plus på 0,1 pct., hvilket også gælder Hang Seng-indekset i Hongkong.

De amerikanske aktiefutures ligger med små stigninger omkring 0,1 pct. torsdag morgen.