Aktier: Finansmarkederne i USA lukket mandag

De amerikanske finansmarkeder er lukket mandag på grund af memorial day.

Foto: JUSTIN LANE

Fredag lukkede S&P 500-indekset med et plus på 0,4 pct. i 2099,66. De tunge aktier i Dow Jones steg 0,3 pct. til 17.876,22, mens Nasdaq-papirerne lukkede med dagens største stigning på 0,7 pct. i 4933,50.

Stigningen var blandt andet forårsaget af udtalelser fra centralbankchef Janet Yellen, der i en diskussionsrunde på Harvard University bemærkede, at en forbedring i den amerikanske økonomi sandsynligvis berettiger til endnu en renteforhøjelse "i de kommende måneder".

Mandag eftermiddag stiger futures på de toneangivende amerikanske aktieindeks 0,2-0,3 pct.