Aktier falder på sure forventninger

"Det er ikke til at få øje på noget som helst godt", lyder det fra iagttagere som forklaring på de slunkne aktiekurser.

Foto: Scanpix. Udsigten til at Republikanerne kan forpurre den økonomiske hjælpepakke gør sit til den pessismistiske stemning.
Læs mere
Fold sammen
Tusindvis af fyringer. Ringe tillid til forbruget. Og udsigten til, at den økonomiske hjælpepakke bliver forpurret af Republikanerne.

De amerikanske aktier magtede fredag ikke at gå imod strømmen, men bukkede under for den pessisimistiske stemning, og markedet lukkede i minus over hele linjen.

For Tom Schrader, en direktør for finanshuset Stifel Nicolaus, er det bekymrende at se, hvordan virksomheder fyrer, fordi de tror, at krisen kommer. Ikke fordi, at den er her allerede nu.

Alene i den seneste uge er 150.000 amerikanske jobs blevet nedlagt.

"Det er bare ikke til at få øje på noget som helst godt lige nu," siger han til CNNMoney.com.

Fredag aften lukkede Dow Jones-indekset i et minus på 1,82 procent, Nasdaq gik på weekend i et minus på 2,08 procent, mens S&P-indekset var i et minus på 2,28 procent.