Aktier: Dollarens løft satte skub i Mærsk

Mens A.P. Møller-Mærsks kvartalsregnskab og rygter om et muligt opkøb kun gav anledning til små bølgeskvulp på børsen, så kom der anderledes fart på aktien efter offentliggørelsen af den amerikanske jobrapport fredag eftermiddag.

Foto: Thomas Lekfeldt.
Læs mere
Fold sammen

En serie meget stærke jobtal løftede markedets tro på en snarlig renteforhøjelse i USA til december og sendte dollaren noget højere over for euro og kroner.

Dermed styrkes de europæiske virksomheders konkurrenceevne, hvilket afspejlede sig i en noget pænere udvikling på aktiebørserne på den her side af Atlanten, end det var tilfældet i USA.

Det danske eliteindeks for aktier, C20 Cap, steg med 0,9 pct. til 1013,91 og fik huset fuldt i løbet af ugen, hvor det blev til fremgang alle ugens dage og en samlet gevinst på 4,1 pct.

B-aktien i A.P. Møller-Mærsk sluttede 2,4 pct. højere i 10.510 kr., men vandt først for alvor højde efter offentliggørelsen af den amerikanske jobrapport -

»Det er kombinationen af en styrkelse af dollar og udsigten til en bedring af økonomien, som sender Mærsk op,« siger senioraktierådgiver i Nordea Jesper Bamberger til Ritzau Finans.

Han peger på, at Maersk Lines fragtrater afregnes i dollar, mens en stor del af konglomeratets udgifter afregnes i andre valutaer.

Dermed kan Mærsks indtjening få et løft af dollarstyrkelsen. Regnskabet for tredje kvartal viste som ventet stor tilbagegang for Maersk Line, men uventet gode resultater i Maersk Drilling og APM Terminals. Alt i alt bød rapporten dog ikke på store overraskelser efter nedjusteringen i oktober.

»Der er ikke så meget at komme efter. Det meste vidste vi på forhånd, lød det blandt andet fra Nykredits Mærsk-analytiker,« Ricky Rasmussen, kort efter regnskabet.

Heller ikke oplysninger på Bloomberg News, om at Mærsk overvejer at købe det konkurrerende rederi Neptune Orient Lines (NOL), fik for alvor aktien til at rykke. Det skyldes måske, at rygtet ikke virkede helt sandsynligt.

»Jeg har svært ved at se det. Det skyldes blandt andet, at Mærsk lige har været ude og fylde ordrebogen op med nye skibe, som dog godt nok er større skibe end NOL,« siger analytiker i Nordea Stig Frederiksen.

Blandt de øvrige eliteaktier var der stor fremgang til bankaktierne. Danske Bank steg med 3,2 pct. til 190,50 kr., og Jyske Bank fulgte efter med en gevinst på 2,6 pct. til 333,40 kr. Årsagen til løftet var også i bankernes tilfælde udsigten til, at en højere rente i USA vil smitte af herhjemme og gøre det nemmere for bankerne at tjene på deres indlån. Jyske Bank indledte desuden et tilbagekøbsprogram.

Vestas var igen i vælten og steg yderligere 1 pct. til 418,20 kr. Det er det højeste niveau i fem år. Flere børshuse løftede deres kursmål for aktien efter torsdagens opjustering og flotte tredje kvartal. Desuden annoncerede vindmølleselskabet en kinesisk vindmølleordre på 200 MW.

Fredagens bundfald i C20 Cap blev Carlsberg, der faldt med 1,7 pct. til 556 kr. efter et svagt regnskab fra det tyrkiske bryggeri Efes, der ligesom Carlsberg er eksponeret væsentligt mod det russiske ølmarked.

»Der var intet i det regnskab, der tyder på en bedring i Rusland og Ukraine,« siger Nordeas Jesper Bamberger.

Blandt sidepapirerne steg SAS med 3 pct. til 13,80 kr. Flyselskabet havde en trafikvækst i oktober på 3,9 pct. målt på antal fløjne passagerkilometer (RPK).

Bioporto, der nedjusterede forventningerne en smule, faldt derimod med 2 pct. til 3,40 kr.

Endelig steg Zealand Pharma 1,3 pct. til 155,50 kr.

Selskabets franske partner Sanofi har store forventninger til de kommende års salg af kombinationspræparatet Lixilan til behandling af type 2-diabetes.

I en strategiopdatering nævnte Sanofi netop Lixilan, der er en kombination af Lyxumia, opfundet af Zealand, og Sanofis storsælgende insulin Lantus, blandt i alt seks nøglelanceringer, der skal medvirke til at skabe vækst i de kommende år.

TV: Katja Damkier Hansen tager pulsen på aktiemarkederne