Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Umiddelbart ser aktiviteten ud til at blive afdæmpet i den sidste handelsuge op til jul, hvor handlerne så småt indstiller sig på helligdagene og de traditionelt stille dage op til årsskiftet.
Fredag lukkede C20 Cap-indekset 0,5 pct. højere i 1002,91. Dermed sikrede eliteindekset sig en stigning på 2,1 pct. set over ugen. Over de seneste to uger er C20 Cap gået 4,8 pct. frem.
Og den positive stemning kan meget vel fortsætte mandag, hvor både de amerikanske og de europæiske futures umiddelbart peger en smule op.
Mandag er store skiftedag i eliteindekset, idet Dong Energy og Nets træder ind blandt de 20 mest eksponerede aktier herhjemme på bekostning af ingeniørkoncernen FLSmidth og den nordiske bank Nordea.
Fredag endte Dong Energy 2,6 pct. højere i 246 kr., mens Nets steg 1,6 pct. til 117,70 kr.
Samtidig med udskiftningen introduceres også det nye C25-indeks, der er udset til at skulle overtage positionen som det toneangivende indeks herhjemme fra december næste år.
En smule fokus kan der også blive til ingrediensproducenten Chr. Hansen, idet storkunden Danone har annonceret, at salgsvæksten i 2016 samlet set kommer til at lande "en smule under" det ellers ventede niveau.
Chr. Hansen-aktien steg 0,7 pct. til 386,90 kr. fredag.
Genmab får desuden opmærksomhed i Økonomisk Ugebrev Formue, der ser kræftmidlet Darzalex som et unikt lægemiddel og sætter et kursmål for aktien på hele 2150 kr.
Genmab-aktien sluttede sidste uge i 1139 kr. efter et fald på 0,5 pct. fredag. Aktien faldt alle fem handelsdage i sidste uge.
Blandt de mindre papirer venter der regnskabsopdateringer fra investeringsselskaberne Speas og Luxor, der præsenterer tal for henholdsvis tredje og fjerde kvartal.